Israel strikað úr donskum Nýggja Testamenti

21.04.2020 16:00 44 Mikael Jalving skrivar: Israel fjernet fra Det Nye Testamente -- Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

02. mai 2020

RELIGION ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN ISRAEL
Det er en vigtig diskussion om sprogpolitik, Jan Frost har taget op via Utube. Den tidligere formand for Ordet og Israel har gransket den nye oversættelse af Bibelen, som Bibelselskabet netop har sendt på gaden, og opdaget, at alle henvisninger til Israel (på nær én) er pillet ud af Det Nye Testamente (der for øvrigt kaldes Den Nye Aftale, som om den er resultatet af de seneste overenskomstforhandlinger). I stedet anvendes nu betegnelser som jøderne eller det jødiske folk.

Det undrer den gode mand sig over. Det gør jeg også, ligesom jeg ærgrer mig over at have overset den nye sprogpolitik, da jeg anmeldte og roste den nye udgave. For mens Israel er visket bort fra landkortet, optræder der talrige henvisninger til f.eks. Egypten, Jordan og Libyen i Bibelen, selv om disse steder tillige har andre geografiske grænser i dag end for 2.000 år siden. Israel er åbenbart, skal vi kalde det, en sten i skoen for Bibelselskabet.

Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.

Valgmenighedspræst Kristoffer Garne har lugtet lunten og understreger, at den egentlige grund næppe er kommunikativ, men snarere politisk, og udtaler til Kristeligt Dagblad:

»Der er en stærkere billedrigdom i ordet ”Israel”, så der går helt klar noget tabt her. Det ligner lidt et mærkeligt knæfald for en meget betændt politisk debat. Man har ønsket ikke at tage stilling til Israel-Palæstina-konflikten og taget ordet ud af den grund. Men så har man alligevel gjort det ved ikke at nævne det.«

Man kan også sige det sådan, at Bibelselskabet har lavet en Poul Nyrup anno 1996: Hvis ikke vi nævner Salman Rushdie, så findes han slet ikke. Det samme her: Hvis ikke vi nævner Israel, så forsvinder det nok.

Og det gjorde det så.

Seinastu tíðindi

Samráðingar slitnaðar
19. juni 2021
Fyrrver­andi stjóri í starvsliði Netanyahu fær nú valdið
13. juni 2021
Heilsaðu ísraelsku hondbóltspælarunum
07. juni 2021
Seinasta hetjan frá Auschwitz farin
07. juni 2021
Føroyar vunnu 29-25 á Ísrael
06. juni 2021
Lagnustund móti Ísrael
06. juni 2021
Tveir mans
03. juni 2021
Semja um nýggja stjórn í Ísrael ?
02. juni 2021